Idrætsgrene / Ju-Jitsu

Ju-Jitsu

 
Ju jitsu stammer fra Japan og er en af de ældste kampkunster, vi kender. Det er er et meget anvendeligt selvforsvarssystem - dog udøver vi i dag en form for ju jitsu, der er tilpasset det moderne samfund.

Træningen er meget varieret, og udover motion giver den god koordination, balance og bevægelighed. Selvforsvarstræning bidrager desuden til større tryghedsfølelse og selvtillid.

I ju jitsu beskæftiger vi os med at træne forsvar imod mange forskellige former for angreb, hvor vi bruger teknikker, der omfatter frigøringer, slag, spark, kast og nedtagninger, låsegreb og nervepunktsangreb. Centrale principper i ju jitsu gør, at man kan forsvare sig imod angribere, der er større og stærkere end en selv.

For at øve selvforsvar er det nødvendig at have tillid til hinandens kontrol over bevægelserne, hvilket er med til at udvikle respekt for hinanden, men også koncentration og disciplin under træning. Samtidig er det vigtigt for os, at det skal være sjovt at træne ju jitsu, og at træningen skal foregå i og bidrage til at skabe et godt miljø.

Træningen er velegnet for alle uafhængig af køn og alder. Vi har 2 hold for unge (06 - 15 år) og et hold for voksne.
 
 
Kontingent sæson 2022- 2023:
 
Ungdom            kr. 650,00
Senior               kr. 850,00
HØST IF | CVR: 30324676 | Mejsevej 1, Hadbjerg, 8370 Hadsten